About us 2019-10-23T21:56:15+00:00

Om KM Optics

KM Optics blev grundlagt i foråret 2017 af 2 danske øjenlæger der dengang arbejdede sammen på øjenklinikken, Rigshospitalet. Ideen kom efter utallige sparekrav i det danske sundhedsvæsen hvor læger og sygeplejersker konstant skal løbe stærkere og være mere effektive alt imens overpriserne for udstyr ikke så ud til at ændre sig.

KM Optics er stolt over at kunne vurdere, teste og finde udstyr der har præcis samme kvalitet som de hidtidige mest anerkendte producenter af udstyr men til en lavere pris.

Teamet bag KM Optics indgår hvert år i certificeringsprocesser og uddannelser for at kunne leve op til de krav til kvalitetssikring af udstyr og service.

Bag om KM Optics

KM Optics drives og udvikles af speciallæge Alexander Kyhnel der konstant opdaterer sig på den nyeste udvikling og har et indgående kendskab til stort set alt det udstyr som bruges på øjenafdelingerne, optikerforretninger og private øjenlægeklinikker rundt om i landet.

 

  •     Uddannet læge januar 2011 og herefter startet direkte i øjenlægespecialet.
  •     Arbejdet under speciallægeuddannelsen på Rigshopitalet-Glostrup, Rigshospitalet Blegdamsvej, Øjenafdelingen Næstved-Roskilde sygehus samt et stort antal privatklinikker på Sjælland.
  •     Har en fortid som uddannet håndværker og frygter derfor ikke selv den største tekniske udfordring og har således en særdeles kompetent tilgang til opgaverne.  

 

KM Optics har desuden tilknyttet den nødvendige support inden for teknik, jura, it og salg.

I alt arbejder 4 dygtige konsulenter på konstant at forbedre KM Optics.

Hos KM Optics vil vi gerne være din foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til valg af oftalmologisk udstyr.

 

Når du vælger KM Optics, er du garanteret:

  •     Oftalmologisk udstyr og produkter af højeste kvalitet til prisen: vi ved, at kun det bedste er godt nok, når det kommer til professionel behandling af øjensygdomme – for læger, optikere, for såvel som patienter. Derfor er vores produkter nøje udvalgt baseret på omfattende viden, indsigt og erfaring fra uddannet og praktiserende øjenlæger. Vi ved også godt at det ikke er alle steder at prisen behøver at være højest. Derfor har vi også nogle mindre dyre produkter som udmærket opfylder alle behov.

 

  •     Konkurrencedygtige priser: den teknologiske udvikling inden for oftalmologisk udstyr betyder, at der hele tiden tilbydes nye og bedre produkter – men uden at prisen nødvendigvis behøver at følge med. Hos KM Optics sætter vi en ære i at følge med den teknologiske udvikling, så vi til hver en tid kan tilbyde dig markedets bedste produkter til markedets bedste priser.

 

  •     Service-løsning af certificeret tekniker: Alle vores produkter indeholder naturligvis en service-løsning, der omfatter både levering, installation og montering samt løbende vedligehold og reparation. En af vores teknikere er uddannet øjenlæge med en stor interesse indenfor teknik og certificeret inden for de produkter som sælges.

 

  •     Ekspert-rådgivning i valg af produkter: hos KM Optics får du professionel råd og vejledning fra uddannet og praktiserende øjenlæge, der har førstehåndskendskab til kravene til oftalmologisk udstyr hos både øjenlæger, klinikker og patienter.